Guide

Google-anmeldelser: sådan får din virksomhed flere

Den sikreste måde at få flere Google-anmeldelser på er at spørge alle kunder lige efter besøget – og gøre det til ét tryk. Et direkte anmeldelseslink, en QR-kode eller en NFC-stander ved kassen fjerner besværet, og en automatisk SMS fanger dem, der allerede er gået. Her er hele metoden, Googles regler og hvad du gør ved en dårlig anmeldelse.

Opdateret oktober 2026

Hvorfor Google-anmeldelser betyder så meget

Google skriver selv, at antallet af anmeldelser og bedømmelsen indgår i, hvordan virksomheder rangeres i lokale søgninger og på Google Maps. Flere og nyere anmeldelser gør det altså lettere at blive fundet, når nogen søger efter fx "frisør Aalborg" eller "tandlæge i nærheden".

Samtidig er stjernerne det første, en ny kunde ser. De fleste vælger den virksomhed med flest og bedste anmeldelser – også selvom den ligger et par minutter længere væk.

5 måder at få flere Google-anmeldelser

  1. 1

    Spørg i øjeblikket

    Kunden er mest positiv lige efter en god oplevelse. Et kort "Vil du give os en anmeldelse på Google?" ved kassen virker – især når det kan klares på stedet.

  2. 2

    NFC-stander ved kassen

    Kunden holder mobilen hen til standeren, og anmeldelsessiden åbner med det samme. Ingen søgning, ingen app. Standeren har også en QR-kode til telefoner uden NFC.

  3. 3

    QR-kode på bord, disk eller kvittering

    Billig og nem løsning, der fungerer på alle telefoner med kamera. Placer den, hvor kunden alligevel venter.

  4. 4

    SMS eller e-mail efter besøget

    En automatisk besked kort efter besøget fanger de kunder, der ikke nåede det i butikken. Det fungerer særligt godt for klinikker, saloner og håndværkere med booking.

  5. 5

    Svar på de anmeldelser, du får

    Når kunder kan se, at du svarer – også på kritik – er de mere tilbøjelige til selv at skrive. Det viser samtidig nye kunder, at du tager feedback alvorligt.

Googles regler: det må du – og det må du ikke

Det er helt i orden at bede kunder om en anmeldelse. Men Google fjerner anmeldelser og kan begrænse profiler, der bryder reglerne. Du må ikke:

  • Betale for eller give rabat, gaver eller andre fordele for en anmeldelse.
  • Kun bede tilfredse kunder om at anmelde dig eller fraråde negative anmeldelser.
  • Købe anmeldelser eller lade ansatte, familie eller dig selv anmelde virksomheden.
  • Skrive anmeldelser på kundens vegne eller fra samme enhed i butikken.

Tommelfingerreglen: spørg alle kunder på samme måde, og gør det nemt – men lad kunden selv bestemme, hvad der skal stå.

Hvad gør du ved en dårlig Google-anmeldelse?

  1. 1

    Svar roligt og hurtigt

    Tak for feedbacken, anerkend oplevelsen og tilbyd at løse det – gerne med et telefonnummer eller en e-mail. Svaret læses af alle fremtidige kunder.

  2. 2

    Anmeld kun, hvis reglerne er brudt

    Du kan bede Google fjerne en anmeldelse, der fx er falsk, chikanerende, uden relation til virksomheden eller indeholder personoplysninger. Det gøres fra anmeldelsen i din virksomhedsprofil. Uenighed alene er ikke nok.

  3. 3

    Få flere nye anmeldelser

    Den bedste modvægt mod én dårlig anmeldelse er mange nye, ærlige anmeldelser fra tilfredse kunder.

Det har kunderne fået ud af det

6×

flere anmeldelser hos Haus Concept i Aalborg – nu top 3 på Google Maps

≈100

anmeldelser på 6 måneder hos Tandhuset Valby – før 1-2 om året

27

nye anmeldelser første måned hos Storch Attitude i Aalborg

Se alle kundecases

Gør det til ét tryk for dine kunder

easyrate NFC-standeren sender kunden direkte til din Google-anmeldelse. Første stander og platform er inkluderet for 650 kr. om året – uden binding.

Ofte stillede
spørgsmål

Spørg alle kunder lige efter besøget, og gør det til ét tryk med et direkte anmeldelseslink, en QR-kode eller en NFC-stander ved kassen. Send en automatisk SMS eller e-mail til dem, der ikke nåede det på stedet, og svar på de anmeldelser, du får.

KONTAKT OS

Contact us banner
Google-anmeldelser: sådan får din virksomhed flere (guide 2026) | easyrate