Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser for Easyrate ApS

1. Parter, definitioner og anvendelse

1.1 Disse forretningsbetingelser (Herefter ’’Betingelserne’’, ’’Aftalen’’) gælder for alle B2B tilbud og aftaler om Easyrate ApS, CVR 44471760 (Herefter ’’Easyrate’’) levering af ydelser.

1.2 “Platformen” er Easyrates webapp/easylink; “Flow” er anmeldelsessystemet via email/SMS; “NFC-produkter” er fysiske produkter (standere, stickers, visitkort, metalplader); “Kundedata” er data, som Kunden indlægger/videresender til Platformen; “Slutkunde” er Kundens kunde.

1.3 Aftalen gælder for B2B-køb af NFC-produkter, abonnement på Platformen og tilknyttede ydelser, herunder Flow.

2. Aftaleindgåelse og ændringer

2.1 Aftalen indgås ved Kundens skriftlige accept pr. e-mail på den fremsendte ordrebekræftelse/tilbud, hvor disse Betingelser er vedhæftet, eller ved afkrydsning/accept i forbindelse med online køb (checkout)

2.2 Ved online-køb placeres en tydelig henvisning og link til Betingelserne direkte ved acceptknappen, og Kundens afkrydsning/klik udgør bindende accept.

2.3 Den til enhver tid gældende version af Betingelserne er tilgængelig på Easyrates hjemmeside.

2.4 Ved uoverensstemmelse anvendes følgende rangorden: i) disse Betingelser, ii) ordrebekræftelsen pr. e-mail, iii) produkt- og prisoplysninger anført ved checkout eller i den fremsendte e-mail. Kundens eventuelle indkøbsbetingelser finder kun anvendelse, hvis Easyrate udtrykkeligt og skriftligt har accepteret dem.

2.5 Væsentlige ændringer i abonnementsvilkår og -priser varsles min. 30 dage og træder først i kraft ved næste abonnementsfornyelse. Forbrugsbaserede priser (kreditter, tredjepartsafgifter) kan justeres med 14 dages varsel og gælder alene for fremtidige køb/forbrug.

3. Oprettelse, adgang og sikkerhed

3.1 Ved køb udsendes engangskode til den registrerede e-mail; Kunden skal straks etablere sikkert kodeord og adgangsstyring.

3.2 Kunden er ansvarlig for korrekt brugeradministration, herunder oprettelse, tildeling og lukning af brugeradgange for medarbejdere og eventuelle partnere. Deling af login er ikke tilladt.

3.3 Mistanke om misbrug eller brud meddeles straks til Easyrate. Easyrate kan frit vælge midlertidigt at suspendere adgangen ved sikkerhedshændelser, misbrug, væsentlig misligholdelse eller manglende betaling. Adgang genåbnes efter Easyrates vurdering, når og i det omfang forholdet anses afhjulpet under hensyn til årsagen til suspensionen.

4. Administratoradgang (support og opsætning)

4.1 Easyrate kan efter Kundens instruks – og i akutte tilfælde uden forudgående instruks – midlertidigt tilgå Kundens konto med henblik på support, opsætning, fejlsøgning, sikkerhedshændelser og nødvendig driftsstabilisering.

4.2 Adgang logges så vidt muligt og begrænses til, hvad der skønnes nødvendigt. Adgangen kan opretholdes midlertidigt, indtil formålet er opfyldt eller risiko er afværget.

4.3 Handlinger udføres med rimelig omhu. Easyrate er ikke ansvarlig for Kundens konfigurationer, data eller indhold, og hæfter ikke for følger af nødvendige indgreb foretaget for at afhjælpe fejl eller sikre drift/sikkerhed.

5. Abonnement og betalingsvilkår (SaaS/Platform/Flow)

5.1 NFC-abonnement: Kunden betaler 650 kr. ekskl. moms ved køb via webshop. Standardpakke købes for ét ad gangen. Abonnementet løber 12 måneder ad gangen, forudbetales, og fornyes automatisk årligt via Stripe, medmindre opsagt inden 30 dage fra periodens udløb. Easyrate tilbyder også engangs-NFC-varer uden abonnement.

5.2 Engangskøb: Ekstra produkter (fx standere, stickers, visitkort, plader) betales som enkelttransaktioner via Stripe Checkout.

5.3 Flow-kreditter (prepaid): Kunden indbetaler til sin saldo; forbrug (SMS, e-mail, AI-analyse) trækkes løbende. Kunden kan opsætte auto top-up med et selvvalgt månedligt loft. Når saldo er lav, foretager Stripe automatisk optankning inden for loftet.

5.4 Betaling sker via kort gennem Stripe. Ved manglende betaling kan Easyrate efter påkrav suspendere eller ophæve adgangen helt eller delvist.

5.5 Alle priser er ekskl. moms. Eventuelle gebyrer fra betalingstjenester kan viderefaktureres, hvor dette er oplyst forud.

6. Kreditter og auto top-up (Flow)

6.1 Flow-funktioner (SMS, e-mail, AI) afregnes via forudkøbte kreditter. Forbrug trækkes løbende fra saldo ved levering.

6.2 Kunden kan aktivere automatisk optankning med et selvvalgt månedligt loft. Når saldo er lav, foretages optankning automatisk inden for loftet. Saldo og kvitteringer fremgår i Platformen.

6.3 Easyrate kan efter anmodning tilbyde refund af ubrugte kreditter. Ved frivillig refusion af ubrugte kreditter opkræves administrationsgebyr på 20 % af det refunderede beløb. Tilbagebetaling sker til det betalingskort, der er anvendt, fratrukket gebyret.

6.4 Indsigelser mod opkrævninger skal fremsættes uden ugrundet ophold og senest 14 dage fra transaktions- eller fakturadato.

7. Hardware (NFC-produkter): køb, levering og risiko

7.1 Fysiske produkter (standere, stickers, visitkort, metalplader) sælges som engangskøb. Ved større volumener tager Easyrate forbehold for at pålægge et ekstra abonnementgebyr , ligesom der kan opkræves et årligt service-/vedligeholdsgebyr efter Easyrates til enhver tid gældende priser.

7.2 På hardware tilbyder Easyrate gratis fragt i Danmark. Forventet levering 1–2 hverdage fra ordrebekræftelse (vejledende; forbehold for restordrer/transportørforhold).

7.3 Kunden kan bestille produkter med egne tilpasninger (fx logo, grafik, tekst) og specialfremstillede løsninger. Sådanne ordrer produceres efter Kundens specifikationer og kvalitetssikres mod fremsendt korrektur; se pkt. 8.6 i denne forbindelse.

8. Undersøgelse, defekter, reklamation og fortrydelse (fysiske varer)

8.1 Kunden skal undersøge varerne straks ved modtagelse og skriftligt reklamere over synlige mangler/transportskader uden ugrundet ophold og senest 7 dage efter modtagelse.

8.2 Ved rettidig reklamation kan Easyrate efter eget valg ombytte, reparere eller kreditere helt/delvist. Returnering må kun ske efter Easyrates anvisning.

8.3 Brugte eller aktiverede NFC-produkter modtages som udgangspunkt ikke retur. Ved brugt NFC-produkt forstås, at produktet er taget ud af indpakningen.

8.4 Ubrugte og uåbnede varer kan efter Easyrates forudgående skriftlige samtykke returneres inden 14 dage fra levering mod håndteringsgebyr (10 % af købspris, min. 99 kr.). Returforsendelse betales af Kunden.

8.5 Al retur kræver RMA-nummer. Varer skal returneres i original, ubeskadiget emballage med alt tilbehør; ved manglende/beskadiget emballage opkræves 49 kr. pr. enhed eller fradrag for værdiforringelse.

8.6 Tilpassede eller specialfremstillede produkter kan ikke returneres. Skader forårsaget af forkert brug, montage eller hændelige forhold anses ikke som mangler.

9. Platformens funktioner og Kundens konfiguration

9.1 Ved NFC/QR-scan åbnes en branded landingsside via Easylink. Kunden konfigurerer sideindhold og destinationslinks (fx Google, Trustpilot m.fl.).

9.2 Anmodninger om anmeldelser kan udsendes via e-mail/SMS fra Platformen og/eller trigges fra Kundens systemer via webhook/integration. Kunden konfigurerer timing/frekvens, afsender, indhold, målgrupper og evt. smart routing.

9.3 Easyrate stiller værktøjer, standardflows og skabeloner til rådighed, men redigerer ikke Kundens tekster eller opsætninger og påtager sig ikke indholdsmæssigt ansvar.

9.4 Kunden er ansvarlig for egne konfigurationer, indhold, udsendelsestekster, målretning og efterlevelse af gældende regler samt tredjeparts platformspolitikker.

10. Review-routing og eksterne anmeldelser

10.1 Uanset routing skal slutkunder altid kunne afgive både positive og negative anmeldelser på eksterne platforme. Platformen stiller en tydelig og lettilgængelig ekstern anmeldelsesmulighed til rådighed.

10.2 Kunden må ikke konfigurere eller anvende Platformen på en måde, der hindrer, skjuler eller urimeligt vanskeliggør afgivelse af negative eksterne anmeldelser, eller som vildleder slutkunder.

10.3 Kunden er eneansvarlig for, at al konfiguration, kommunikation, tekster, segmentering, frekvens og flows er lovlige, loyale og gennemsigtige over for slutkunder samt i overensstemmelse med gældende lovgivning og relevante tredjeparts platformspolitikker.

10.4 Easyrate er ikke ansvarlig for Kundens valg eller brug af routing, tekster, udsendelseshyppighed, segmentering eller øvrige konfigurationer. Eventuelle påbud, sanktioner, bøder, erstatningskrav eller andre krav fra myndigheder eller tredjemand som følge af Kundens brug bæres fuldt ud af Kunden.

11. Tredjepartstjenester og ændringer

11.1 Platformen kan integrere med tredjeparts anmeldelses-, data- og kommunikationstjenester. Easyrate giver ingen garanti for tilgængelighed, funktionalitet eller fortsat understøttelse af specifikke integrationer.

11.2 Easyrate er uden ansvar for ændringer, fejl, driftsstop, pris- og politikændringer eller andre forhold hos tredjepart samt følgerne heraf for Kundens brug, jf. § 16.

11.3 Easyrate kan ændre, suspendere eller afvikle integrationer, herunder ved tredjepartsændringer i API, adgangsvilkår eller politikker. Der tilstræbes rimeligt varsel, hvor praktisk muligt.

11.4 Kunden skal til enhver tid overholde relevante tredjepartsvilkår og platformspolitikker samt gældende lovgivning, og indhente nødvendige konti, licenser, samtykker og betalingsaftaler. Dette ansvar kan aldrig væltes over på Easyrate.

11.5 Kundens valg og brug af tredjepartstjenester sker for Kundens egen regning og risiko. Eventuelle sanktioner, begrænsninger eller fjernelser hos tredjepart er Kundens ansvar.

12. Service levels, drift og vedligehold

12.1 Easyrate tilstræber høj driftsstabilitet og varsler planlagte servicevinduer med rimeligt varsel, når det er praktisk muligt.

12.2 Platformen opdateres og forbedres løbende. Opdateringer kan medføre ændret eller fjernet funktionalitet uden varsel, hvis dette ikke væsentligt forringer den aftalte ydelse.

12.3 Easyrates generelle service, herunder men ikke begrænset til som nævnt i dette pkt. 12, leveres som en rimelig bestræbelse uden garantier eller servicekreditter, med de ansvarsbegrænsninger der fremgår af § 16.

13. Immaterielle rettigheder og licens

13.1 Platformen, herunder al software, kildekode/objektkode, dokumentation, design, databaser, brugergrænseflader, knowhow og tilhørende materiale, tilhører Easyrate eller Easyrates licensgivere. Ingen rettigheder overdrages til Kunden ud over den i pkt. 13.2 beskrevne brugsret.

13.2 Kunden tildeles en ikke-eksklusiv, uoverdragelig og ikke-viderelicenserbar licens til at anvende Platformen i aftaleperioden til Kundens egne interne forretningsformål i overensstemmelse med disse Betingelser.

13.3 Kunden er eneansvarlig for, at alt indhold, som Kunden indlæser, anvender eller gør tilgængeligt via Platformen (herunder navn, kendetegn, logoer, billeder, video, tekster, databaser, kodefragmenter, grafik og andet materiale), ikke krænker tredjemands immaterielle rettigheder. Kunden indhenter og opretholder alle nødvendige rettigheder, samtykker og licenser til sådan brug og holder Easyrate skadesløs for krav, tab, omkostninger og ansvar, som udspringer af Kundens krænkende brug.

13.4 Kunden eller tredjemand, som Kunden giver adgang, må aldrig: i) foretage reverse engineering, dekompilering, disassemblering eller på anden måde forsøge at udlede kildekode, algoritmer eller ikke-offentliggjorte ideer/metoder fra Platformen, ii) kopiere, reproducere, tilpasse, oversætte, ændre, skabe afledte værker af eller på anden måde udnytte Platformen, dens indhold, data- eller kodeelementer ud over, hvad der er nødvendigt for den tilladte brug, iii) omgå eller forsøge at omgå tekniske beskyttelser, licens- eller adgangskontroller, iv) gøre Platformen tilgængelig for tredjemand, herunder ved udlejning, leasing, servicebureau, hosting for tredjemand, outsourcing eller anden form for uberettiget viderelicensering eller overdragelse af brugsret, v) udtrække, scrape eller masseeksportere data, og ikke anvende automatiserede værktøjer.

13.5 Ved enhver overtrædelse af dette pkt. 13 forpligter Kunden sig til at betale en konventionalbod på kr. 500.000 pr. overtrædelse. Betaling af konventionalbod udelukker ikke, at Easyrate tillige kan kræve erstatning for dokumenteret yderligere tab samt kan søge og opnå midlertidige retsmidler, herunder fogedforbud. Hver enkelt handling, leverance, deling eller tilgængeliggørelse, der udgør en ny eller fortsat overtrædelse, anses som en selvstændig overtrædelse.

13.6 Overtrædelse af pkt. 13 anses som væsentlig misligholdelse, der berettiger Easyrate til straks at suspendere adgang og/eller ophæve Aftalen helt eller delvist efter pkt. 15.2.

14. Databeskyttelse og datasikkerhed

14.1 Easyrate er dataansvarlig for personoplysninger, der behandles i forbindelse med levering, administration, support, forbedring og sikring af Easyrates ydelser. Easyrates behandlingsformål, retsgrundlag, kategorier af oplysninger og registrerede, opbevaringsperioder, modtagere samt oplysninger om registreredes rettigheder fremgår af Easyrates privatlivspolitik, som til enhver tid er tilgængelig på Easyrates hjemmeside. Easyrate behandler ikke personoplysninger som databehandler på vegne af Kunden.

14.2 Easyrate indsamler og behandler alene personoplysninger, der er nødvendige for de angivne formål, og opbevarer dem ikke længere end nødvendigt.

14.3 Easyrate opretholder passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder adgangsstyring, kryptering, logning, backup og løbende sikkerhedsopdateringer.

14.4 Kunden er ansvarlig for lovligheden af egne indsamlinger og videregivelser af personoplysninger til Easyrate og for information til sine egne registrerede om sådan deling. Hvis Kunden benytter tredjepartstjenester sammen med Easyrates ydelser, er sådanne tredjeparter selvstændigt ansvarlige efter deres egne vilkår.

15. Varighed, opsigelse og ophør

15.1 Aftalen træder i kraft ved accept. Et købt abonnement løber 12 måneder ad gangen, forudbetales og fornyes automatisk årligt, medmindre opsagt skriftligt af en part til udløbet af indeværende abonnementsperiode.

15.2 Ved væsentlig misligholdelse kan den ikke-misligholdende part ophæve Aftalen helt eller delvist, når der forinden er givet skriftligt påkrav med specifikation af misligholdelsen og en rimelig afhjælpningsfrist på 10 kalenderdage.

15.3 Ophævelse kan ske uden frist i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt, ulovlig brug, gentagne eller væsentlige overtrædelser af § 13, væsentligt betalingsmislighold (manglende betaling efter forfald trods rykker) eller forhold, som ikke kan afhjælpes.

15.4 Uanset øvrige rettigheder kan Easyrate ved væsentlig misligholdelse eller sikkerhedsmæssig risiko straks og midlertidigt suspendere adgangen, jf. § 4 og § 5.5, indtil forholdet er afhjulpet.

15.5 Ophævelse påvirker ikke krav på vederlag, konventionalbod, erstatning eller øvrige misligholdelsesbeføjelser.

15.6 Ved ophør lukkes adgangen til Platformen. Kunden kan inden 30 dage fra ophør downloade Kundedata i standardformat via Platformen eller efter nærmere aftale. Herefter slettes/arkiveres data i henhold til Easyrates slettepolitikker.

16. Ansvar og ansvarsbegrænsning

16.1 Kunden er eneansvarlig for alt indhold, konfiguration, udsendelser, samtykker, målretning og efterlevelse af markedsførings- og databeskyttelsesregler. Easyrate hæfter ikke for indhold produceret eller udsendt af Kunden.

16.2 Parterne hæfter for direkte, dokumenteret tab efter dansk rets almindelige regler ved misligholdelse.

16.3 Easyrates samlede ansvar pr. kalenderår er begrænset til Kundens betalte vederlag for den berørte tjeneste i de seneste 12 måneder.

16.4 Indirekte tab, driftstab, tabt avance, datatab, goodwillskader og følgeskader erstattes ikke.

16.5 Ansvarsbegrænsningerne i pkt. 16.3–16.4 gælder ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed, samt i det omfang ufravigelig lovgivning tilsiger andet.

17. Fortrolighed

17.1 Parterne skal holde ikke-offentlige oplysninger fortrolige under Aftalen.

17.2 Fortrolighed gælder ikke for oplysninger, der er eller bliver offentligt kendte uden brud, allerede var lovligt kendt, eller modtages fra tredjemand uden brud.

17.3 Oplysninger kan videregives, hvis det kræves ved lov eller er nødvendigt for at varetage en parts retskrav.

18. Pris- og produktbilag

18.1 Abonnementspriser, volumengebyrer for NFC, kreditpriser, eventuelle refusionsgebyrer og leveringsbetingelser fremgår af prisliste, som er tilgængelig på Easyrates platform.

18.2 Prisændringer varsles med rimeligt varsel og træder i kraft ved næste abonnementsperiode eller ved næste kreditkøb, jf. pkt. 2.

19. Overdragelse og brug af partnere

19.1 Kunden kan ikke overdrage Aftalen uden Easyrates forudgående skriftlige samtykke. Easyrate kan overdrage til koncernforbundne selskaber eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.

19.2 Easyrate kan anvende underleverandører; Easyrate er ansvarlig for deres ydelser i overensstemmelse med Aftalen.

20. Force majeure

20.1 Easyrate kan aldrig hæfte for eller blive holdt ansvarlig for begivenheder, som har karakter af force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure-situationen består.

20.2 Som force majeure anses forhold, der er uden for Easyrates kontrol, og som Easyrate ikke burde have forudset ved Aftalens indgåelse. Ikke-udtømmende eksempler på force majeure omfatter, men er ikke begrænset til, usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk, hackerangreb på elektroniske systemer, IT-svigt, server- og domænesvigt, oprør, valutarestriktioner, beslaglæggelse og arbejdsstridigheder m.v.

21. Markedsføring og referencebrug

21.1 Easyrate kan nævne Kunden som reference (navn og logo) i kundelister, præsentationer og på hjemmeside samt sociale medier.

21.2 Eayrate kan gøre brug af cases, citater eller anmeldelser fra kundeforholdet, hvilket Kunden accepterer.

21.3 Kunden kan til enhver tid kræve referencebrug ophørt for fremtiden; Easyrate fjerner materialet inden rimelig tid.

22. Compliance og lovlig anvendelse

22.1 Kunden skal anvende Platformen lovligt og loyalt over for slutkunder, herunder sikre korrekt samtykke eller andet grundlag for kommunikation via e-mail/SMS.

22.2 Brug til spam, vildledende praksisser eller tilsidesættelse af eksterne anmeldelsesmuligheder er forbudt.

22.3 Easyrate kan stille auditlog til rådighed om teknisk levering/udsendelse efter anmodning ved tvist om brug.

23. Lovvalg og værneting

23.1 Samhandlen mellem parterne er i alle henseender underlagt dansk ret.

23.2 Nærværende Betingelser er gældende i enhver eventuel tvist mellem parterne.

23.3 Parterne skal forsøge at løse eventuelle tvister gennem forhandling og i mindelighed. Såfremt en tvist ikke kan løses via forhandling inden for 30 dage, skal parterne forsøge mediation. Kun hvis en løsning ikke opnås gennem mediation, kan sagen indbringes for de almindelige domstole.

23.4 Værneting er Retten i Aalborg.

Forretningsbetingelserne er udarbejdet af Skafsgaard Law ApS.

Forretningsbetingelserne er senest opdateret den 29. maj 2026.

© 2026 Easyrate ApS

GET IN TOUCH

Contact us banner
Easyrate - Forretningsbetingelser