Guide

RFID vs. NFC: hvad er forskellen – og hvad skal I vælge?

RFID (Radio Frequency Identification) er en samlebetegnelse for teknologier, der identificerer ting trådløst via radiobølger. NFC er en særlig form for RFID, der virker på få centimeters afstand – og som næsten alle smartphones kan læse. Kort sagt: RFID bruges til at spore ting i drift og logistik, NFC bruges, når mennesker skal interagere med et produkt med deres egen telefon.

Opdateret oktober 2026

Hvad er RFID?

Et RFID-system består af en læser og et tag. Tagget indeholder en lille chip og en antenne og sidder typisk i et klistermærke, et kort, en nøglebrik eller selve produktet. Læseren sender radiobølger ud, tagget svarer med sit id eller sine data, og systemet ved, hvilken ting der er tale om.

De fleste RFID-tags er passive: de har intet batteri og får strøm fra læserens felt. Aktive RFID-tags har eget batteri og kan sende over større afstand, men er dyrere og bruges fx til sporing af containere og køretøjer.

De tre RFID-frekvenser

  • LF (lav frekvens, 125–134 kHz): rækkevidde på få centimeter. Bruges til adgangsbrikker og chipmærkning af dyr.
  • HF (høj frekvens, 13,56 MHz): rækkevidde op til omkring 10 cm. Bruges til adgangskort, billetter, biblioteksbøger – og det er her, NFC hører til.
  • UHF (ultrahøj frekvens, i EU 865–868 MHz): rækkevidde på flere meter, og mange tags kan læses på én gang. Bruges til lager, logistik, tøjbutikker og sportstidtagning.

Forskellen på RFID og NFC

NFC bygger på HF-RFID (13,56 MHz), men er standardiseret, så telefoner kan både læse tags og kommunikere med hinanden og med betalingsterminaler. Den vigtigste forskel i praksis er, hvem der læser:

  • Læser: RFID kræver en særlig læser eller scanner. NFC læses af næsten alle smartphones – uden app.
  • Afstand: UHF-RFID virker på flere meter; NFC kun på få centimeter (typisk under 4 cm), så der kun sker noget, når man bevidst holder telefonen hen.
  • Mange på én gang: UHF-RFID kan læse hundredvis af tags på sekunder (fx en hel palle). NFC læser ét tag ad gangen.
  • Indhold: et RFID-tag i logistik indeholder typisk et id, som slås op i et system. Et NFC-tag indeholder ofte et link (NDEF), som telefonen åbner direkte.

Hvornår skal I vælge hvad?

  1. 1

    Vælg RFID (UHF)

    når medarbejdere eller maskiner skal tælle, spore eller registrere mange ting hurtigt – lager, vareflow, udlån af udstyr, tidtagning.

  2. 2

    Vælg NFC

    når kunder, gæster eller brugere skal interagere med telefonen: give en anmeldelse, se menuen, registrere et produkt, få vejledning, se information om et stoppested.

  3. 3

    Kombinér

    Der findes tags med både UHF-RFID og NFC, så samme produkt kan spores i logistikken og samtidig åbne en side på kundens telefon.

RFID-tag, RFID-chip og RFID-beskyttelse

"RFID-chip" er selve mikrochippen; "RFID-tag" er chippen samlet med en antenne i et klistermærke, kort eller en brik. RFID-beskyttelse (fx i tegnebøger) er en metalafskærmning, der forhindrer, at kort i tegnebogen kan læses udefra.

Metal og væske påvirker radiobølger. Skal et tag sidde på metal, skal man bruge en tag-type, der er lavet til det (on-metal), ellers bliver rækkevidden kort eller forsvinder.

NFC, som jeres kunder kan bruge

easyrate laver NFC-plader, -standere, -stickers og -tags i jeres eget design – og styrer links og statistik for hver enhed fra én platform.

Flere guider

Spørgsmål om
RFID og NFC

RFID står for Radio Frequency Identification – identifikation via radiobølger.

KONTAKT OS

Contact us banner
RFID vs. NFC: forskellen forklaret – rækkevidde, frekvens og brug | easyrate